Det tog sin tid at blive koblet til omverdenen igen. Laaaang tid hvis du spørger pigerne. Men egentlig også en fin tid i en lille wifi-fri boble.
Hyggeligt bestemt. Mindre skærmtid og mere face up. Og upraktisk i en tid hvor der er sådan cirka en million praktiske ting der skal klares online. Registrering ved kommune, læge, licens, SFO, forældreintra, tilmeldinger til svømning og dans, arbejde, billeje og meget meget mere. Listen er lang, og da Torben stadig holder til i New Jersey, så tilfalder den tjans mig.
Virkeligheden har meldt sig – nu med wifi – og vores danske hverdag er så småt gået i gang. Skolestarten er heldigvis gået over al forventning, udpakningen af de mange, mange kasser går fremad og vi mødes stadig af velkommen hjem fra gode mennesker. Det er lidt surrealistisk og overvældende men mest dejligt.
Pigerne er så seje. Til at falde ind i gamle venskaber, skolegang og ikke mindst cykling. Ingen tvivl om at de værdsætter den meget større grad af frihed de nu oplever. Ikke noget med at plage mor om at køre. I stedet af sted på cyklen til legeaftaler, skole og SFO.
Min tid bruges på de der kasser. De utroligt mange kasser.
Jeg troede egentlig at vi (læs jeg) havde været gode til at sortere og kun sende det med til Danmark som vi virkelig, virkelig gerne ville have med hjem. Men når så tre flyttemænd flytter en hel container ind i et hus som allerede er halvt fyldt op med de af vore ting der var opmagasinerede – ja, så var jeg nok alligevel ikke så god til det der med at sortere og prioritere. Står du for eksempel og mangler en seng, så sig lige til…
Samtidig prøver jeg at forberede mig på en ny voksentid. Et arbejdsliv og en hverdag med to udearbejdende forældre og tre unger der i langt højere grad skal være selvkørende. Er en lille smule nervøs men glæder mig også til at komme i gang med en tid der handler mere om mig og min faglighed. Og knapt så meget om kørsel, lektiehjælp, pizzauddeler og soccer mom tjanser.
Imens knokler Torben videre for Oticon i New Jersey og nyder ind i mellem udsigten til Manhattan fra en lejelejlighed i Weehawken. Vi savner ham. Meget.
Og sætter pris på at vor ven wifi har fundet vej til Rosenhøj 4. Så er det lidt nemmere at snakke med ham der farmand og dele hverdagens små og store oplevelser sammen.
Og dele dem med jer her på siden. For en stund endnu.
NIELSEN AWAY FROM HOME 
Stor omvæltning for alle, hva! Held og lykke med det hele – jeg kan lige sætte mig ind i hvordan det føles indeni med de forandringer. Som en spændthed bagved alting. Ikke skidt. Bare sådan det er :-).
Tak for det. Det er som om vi stadig er en lille smule på ferie, for du har ret i det med at være spændte bagved alle omvæltningerne og tilpasningen til vores “gamle” liv. Men ja, indtil videre er det godt. Forestiller mig at der i løbet af efteråret kommer en tid, hvor vi begyner at savne vores amerikanske liv ret så meget. Og så er det godt at vi skal en tur på ferie derovre i november.